En god tommelfingerregel, når det kommer til strygning af skjorter, er, at skjorter er meget nemmere at stryge, når de er lidt fugtige. Husk derfor at sprøjte lidt vand på hele skjorten, så den bliver fugtig, men ikke gennemblødt.

 

Kraven: For at få det bedste resultat så løft op i kraven og stryg undersiden af denne først. Stryg derefter langsomt kraven fra den ene ende til den anden, fold kraven og stryg så kraven igen. Stryg alle rynker ud indtil, at de ikke længere kan ses. 

 

Manchetterne: Knap skjorten op for dernæst at ligge den fladt på strygebrættet. Stryg først indersiden af manchetten og derefter ydersiden, glat eventuelt rynkerne ud mod kanten. Til sidst stryger du rundt om knapperne for at rette de sidste rynker ud.

 

Forsiden af skjorten: Vend skjorten om og stryg forsigtigt rundt om knapperne med spidsen af dit strygejern. Stryg derefter op til skulderen og stryg ned af skjorten med ensartede bevægelser. Vend til sidst skjorten og gentag her samme trin.

 

Ærmerne: Læg ærmet fladt på strygebrættet og stryg så fra toppen mod bunden. Vend herefter ærmet og gentag her samme trin. Der vil herefter blive skabt en presfold, som du stryger væk ved at ligge ærmet med presfolden op, og til sidst stryger væk.

 

Bagsiden af skjorten: Læg skjorten fladt med bagsiden af skjorten op og stryg ned ad skjorten med ensartede bevægelser, hvis du har med en skjorte med signatur på ryggen (rygmærke) at gøre, så skal du stryge omkring dette. Træk til sidst skjorten hen over strygebrættet, så begge sider også bliver strøget.

 

Ved at klike her kan du se eksempler på Onkel P’s udvalg af skjorter.

 

Se også Onkel P's andre blog indlæg til hjælp i dagligdagen med dit tøj.