Vi ved godt, at man gerne vil have sine nye fede sneakers i brug med det samme, men husk nu lige at give dem en omgang imprægnering inden brug.. Det forlænger levetiden på dine sko, og vil være med til at holde dem pæne. Det er helt op til dig selv hvor mange gange, at du gør det, men det er en
god idé at forsætte med det selvom, at du allerede har taget dem i brug.

 

Når skoene begynder at blive snavsede så benyt et gammelt håndklæde og lidt opvaskemiddel til at vaske dem. Undgå at drukne dine sko i vand ved at dyppe spidsen af håndklædet i lidt varmt vand med opvaskemiddel i.

 

Fjern snørebåndene fra skoene og læg dem i blød i en balje med varmt vand og opvaskemiddel i omkring to timer (husk at tør snørebåndende efterfølgende). Du kan også altid købe et par nye hvide snørebånd, hvis du er til den hurtige løsning.

 

Du kan sagtens vaske dine sko i vaskemaskinen også. Du skal dog huske at smide dem i en vaskepose eller smide nogle håndklæder med i vasken for at skåne skoene. Derudover er det vigtigt, at du slår centrifugering fra, og så skal du gerne vælge et håndvask program, hvis din vaskemaskine tillader det.

For at rengøre sålen kan du benytte en klud, tandbørste og tandpasta. Du starter med at skylde skoens gummibund. Skyld derefter tandbørsten og put tandpasta på. Brug tandbørsten til at skrubbe gummibunden af skoene til de er hvide igen. Vær påpasselig når du rengøre denne del, så der ikke kommer tandpasta på resten af skoen.