I dette blogindlæg guider Onkel P dig gennem Berlin, hvor vi kommer med anbefalinger til din næste tur til den tyske hovedstad.

Roamers

I hjertet af hippe Neukölln ligger den lille cafe Roamers. Hos Roamers føler du dig nærmest hensat til det landlige køkken. Her kan du få både morgenmad, frokost, kage og ikke mindst god kaffe. Snyd ikke dig selv for denne lille landlige perle og dens dejlige urbane og laidback stemning – en kombination der er er svær at finde magen til andre steder. Adresse: Pannierstraße 24, Neukölln

Roamers Berlin

Voo Store

Hvis du skal shoppe, er Voo Store et must. Berliner-klassikeren har opskriften på den ultimative shoppingoplevelse, og du kan således starte ud med at shoppe og efterfølgende nyde en americano i den tilstødende café Companion Coffee. Voo Store fører mærker som A.P.C,, Acne Studios, Libertine-Libertine og Wood Wood og har derudover et imponerende udvalg af sneakers samt bøger og magasiner. Adresse: Oranienstrasse 24, Kreuzberg 

Voo store Berlin

Club der Visionaere

”Berlin – alles ist möglich”, og her er nattelivet ingen undtagelse! Hvis du skal ud en sommeraften i Berlin, så er Club der Visionaere et godt bud. Klubben, der ligger ved kanalen Flutgraben i Kreuzberg, er en udendørs natklub, overdækket af store grønne piletræer oplyst i lys, som breder sig udover dansegulvet. Husk at feste til den lyse morgen, så du kan få den smukke solopgang med. Adresse: Am Flutgraben 1, Kreuzberg.

Skal du finde det helt rette tøj til natklubberne i Berlin - så vælg sort! Bare et godt råd til at komme ind på mange af klubberne. Find tøjet her

Club der Visionaere Berlin

Markthalle Neun

På Eisenbahnstraße i Kreuzberg ligger madmarkedet Markthalle Neun. Hver torsdag summer den 120 år gamle markedshal af liv, når der afholdes den såkaldte ”Streetfood Thursday”. På madmarkedet kan du få lækkerier så som pulled pork burgere, tapas, hjemmelavede vafler med is, mexikanske tacos…ja, listen er lang. Al mad og drikke er af høj kvalitet og fremstillet efter årstidens produkter. Snup et glas hvidvin og slå dig ned ved et af de mange langborde. Her hersker den afslappede stemning, Berlin er så kendt for.

 Markthalle Neun

Loppemarked på Boxhagener Platz

Berlin flyder over af loppemarkeder, så hvis du gerne vil have et par unikke skatte med hjem, så er du kommet til det rette sted! På Boxhagener Platz i Friedrichshain kan du hver søndag gå på udkig i de mange charmerende boder, der er fyldt til randen med antik, smykker, vintage tøj og nips. Efter din shopping spree kan du passende sætte dig på en af de hyggelige caféer i området og nyde en god frokost eller kop kaffe. Adresse: Boxhagener Platz, Friedrichshain, søndag 9-16

Loppemarked på Boxhagener Platz

Se også vores rejse tips til din næste weekend tur eller ferie til Hamborg, Barcelona, Stockholm, New York, Berlin og Paris.

 

 

Vi foreslår at du tager et kig forbi vores spændende udvalg af tøj så du kan blive ordentligt klædt på til rejsen - Og husk at Onkel P leverer personligt ud samme dag du bestiller i Odense ved bestilling inden kl. 13:30, og resten af landet i løbet af 1-3 dage.