I dette blogindlæg tager Onkel P dig med sydby, hvor vi kommer med anbefalinger til din næste tur til Bracelona.

 

CYKELTUR TIL STRANDEN
En af de bedste ting ved Barcelona er, at du kan holde by- og strandferie på én og samme tid. Tæt på centrum ligger strandene Barceloneta og Icària, hvor mange turister holder til. Hvis du vil opleve en mere ”lokal” strand, kan det være en god idé at leje en cykel og bevæge sig op mod Parc del Fòrum. Her er ikke overfyldt, og du får en autentisk strandstemning. Generelt er det en god idé at leje en cykel i Barcelona. Turen langs strandpromenaden er nemlig et must.

Find spændende weekend tøj til turen her

Barcelona beach

 

VINTAGE SHOPPING
Vil du gerne have nogle unikke fund med hjem, er Barcelona det helt rigtige sted at tage til! På gaden Carrer de la Riera Baxia ligger vintagebutikkerne på stribe blandt andet Holala vintage og Lailo Vintage. Her er alt hvad hjertet begærer af jeans,  t-shirts og jakker. Revolution Vintage på Carrer de Vendi er også et besøg værd.

Barcelona vintage shopping

 

A NIGHT OUT
I den gamle bydel Barri Gòtic er der om natten gang i de mange klubber og barer. Du finder både ølstuer og trendy restauranter og barer. Hvis stemningen mere er til klub, er Moog et godt bud. Stedet er kendt for at være en af Barcelonas fineste natklubber, og genren er techno og electronica. Sidst men ikke mindst er klubben Bestial Beach Club et besøg værd. Som navnet antyder ligger klubben ned til stranden Playa Vila Olímpica. Her har du en unik mulighed for at slutte en sjov aften af med at gå ned til stranden og se solen stå op.

Bestial Beach Club

 

 

TAPAS
Barcelona er lig med tapas. Byen bugner med steder, og det kan være en god idé at forhøre sig ved de lokale. Tapasrestauranten Tapas 24 har efterhånden længe været en af de tunge drenge inden for den spanske spise. På restauranten bliver maden tilberedt i et åbent køkken. Her kan du nyde et forfriskende glas sangria, mens du forventningsfuldt venter på maden. Pas på! Man bliver hurtigt fristet, når man ser, hvad naboen får.

tapas

 

 

KULTUR
To af de største must-do’s i Barcelona er Park Güell og La Sagrada Família. Førstnævnte er en offentlig park designet af arkitekten Gaudí. Når man står ved Park Güell og spejder ud over byen, kan man ikke andet end at blive fascineret – her er byens bedste udsigt, og så er det derudover en stor oplevelse at gå rundt blandt parkens mange keramikfliser og smukke konstruktioner. Kirken La Sagrada Família er ligeledes et værk af Gaudí og betragtes som hans absolutte mesterværk. Indtil videre har kirken været undervejs i næsten 136 år! Det er en god idé at besøge kirken sidst på dagen, da det først er der, at den lange kø begynder at blive mindre.

La Sagrada Familia

 

Se også vores rejse tips til din næste weekend tur eller ferie til Hamborg, Berlin, Stockholm, Barcelona og New York.

 

 

Skal du have tøjet som passer til det sydlige vejr og de lange gåture i Barcelonas gader? Så kom ind i Onkel P butikken i Odense.